Superligaen er i fuldt sving, og transfervinduet lukker meget snart, derved er de fleste hold ved at have sin truppe på plads. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ikke vil komme et par handler her inden for de sidste 48 timer inden vinduet lukker.

Her ser vi nærmere på, hvordan de 2 top hold, FC Købehavn og Brøndby IF, har ageret på transfer marked denne sommer.

FC København

UD: Andrija Pavlovic – Solgt til Rapid Wien, Federico Santander – Solgt til Bologna, Robin Olsen – Solgt til AS Roma, Youssef Toutouh – Kontraktudløb, Erik Johansson – Solgt til Djurgårdens IF, Morten Hjulmand – Solgt til FC Admira Wacker, Uros Matic – Udlejet til Austria Wien, Kim Christensen – Karrierstop, Mikael Antonsson – Karrierestop, Luka Racic – Solgt til Brentford, Aboubakar Keita – Udlejet til Stabæk.

IND: Jesse Joronen – Købt i AC Horsens, Bashkim Kadrii – Tilbage fra udleje i Randers, Sotirios Papagiannopoulos – Købt i Østersunds FK, Kenan Kodro – Købt i Mainz, Dame N’Doye – Købt i Trabzonspor, Andreas Bjelland – Fri Transfer.

Vurdering: FCK skulle erstatte deres top angriber, Federico Santander, som de solgte til Bologna, og med salget af Andrija Pavlovic manglede der en starter samt bredde i angrebet. Det blev løst ved at hente den gamle favorit, og nu mest scorende FCK’er nogensinde, Dame N’Doye tilbage til klubben, hvilket må siges at være lidt af et scoop.

På målmandsposition fik FCK solgt Robin Olsen til AS Roma efter han stod et godt VM, og de havde allerede afløseren klar i form af Jesse Joronen, der kom til fra AC Horsens.

FCK har gjort det rigtig fornuftigt, og de virker til at have forstærket sig i transfervinduet, selvom der er blevet solgt et par profiler.

Brøndby IF

UD: Besar Halimi – Udløbet lejeaftale, Frederik Rønnow – Solgt til Eintracht Frankfurt, Gustaf Nilsson – Solgt til Vejle, Christian Nørgaard – Solgt til Fiorentina, Jan Kliment – Udløbet lejeaftale, Teemu Pukki – Fri Transfer, Gregor Sikosek – Udlejet til NK Domzale.

IND: Jens Martin Gammelby – Købt i Silkeborg IF, Nikolai Laursen – Lejet i PSV, Mikael Uhre – Købt i Sønderjyske, Bjørn Kopplin – Købt i Hobro, Dominik Kaiser – Fri Transfer, Ante Erceg – Fri Transfer, Martin Schwäbe – Købt i Hoffenheim, Josip Radosevic – Købt i Hajduk Split.

Vurdering: Brøndby IF skulle op på hesten efter at have mistet mesterskabet i allersidste runde sidste år og med salget af Frederik Rønnow, Christian Nørgaard og Teemu Pukki manglede der lige pludselig 3 stjerner, der skulle erstattes. Det er de blevet i henholdvis Martin Schwäbe, Josip Radosevic og Mikael Uhre/Ante Erceg. Der virker til at være 3 gode erstatninger på papiret, men spørgsmålet er, om de kan levere i den gule trøje. Ligeledes er der blevet hentet bredde til back positionerne i form af Jens Martin Gammelby og Bjørn Kopplin. Dominik Kaiser, spilleren som Zorninger udtalte som sin favorit spiller, er også kommet til Brøndby som en erstatning fra Besar Halimi, der returnerer til Mainz efter et godt lejeophold.

Hvem tager guldet

FCK må siges at være det hold, der virker til at have oprustet bedst, men det var de virkelig også nødt til efter en skuffende sidste sæson. Brøndby har mistet deres styrmand på midtbanen, som er blevet solgt til Fiorentina, og kan Josip Radosevic udfylde Christian Nørgaards sko, så har Brøndby en god chance for at spille med om mesterskabet helt til det sidste.

FCK har et meget større budget end Brøndby, og købet af Dame N’Doye kan sagtens være, hvad der kommer til at gøre forskellen mellem guld og sølv i år for FCK.