Fra: Flensborg Avis

Danskerne er faldet for 1864

23.12.2014 | 11:34 |

Flensborg Avis

Freden har for længst lagt sig over Dybbøl Banke og skanserne. Krudtrøgen er trukket væk, og de døde ligger i deres grave, men med Ole Bornedals film »1864« er alt det, der skete for 150 år siden, med ét vakt til live igen.

Soldat Esbjen Jensen viser rundt i Historiecenter Dybbøl Banke. »1864« har forlænget sæsonen væsentligt i centret. Fotos: Martina Metzger

Dybbøl Banke. Ole Bornedals 1864-serie har for alvor givet travle dage på Historiecenter Dybbøl Banke. Normalt lukker centret ned for sæsonen til november, men ikke i år. Interessen for at vide endnu mere om den tid, der i flere uger holdt danskerne hjemme søndag efter søndag for at følge med i serien, har bidt sig fast, og selv lørdag før tredje søndag i advent var der en god snes, der havde bestilt billet.

- Interessen skal jo gerne fortsætte, sagde »soldat« Esben Jensen i uniform, mens han sammen med »ung kvinde fra 1864«, Anna Streubel, gjorde klar til eftermiddagens show.

Eksperterne har ellers stået i kø med løftede pegefingre og påpeget seriens historiske fejl, men dem var Carsten Jørgensen fra Faaborg nu ikke så fortørnet over. Hvis en film skal fange seerne, skal der være både helte og skurke.

- Sådan en filmserie, som vi lige har fulgt, har en helt særlig effekt. Jeg anser den ikke for at være historisk korrekt. Den er en fortælling om en tid, og så må jeg selv sætte mig ind i de historiske facts, sagde Carsten Jørgensen, mens han sammen med familien ventede på at komme ind til den første del af programmet.

Ung interesse og ingen helte

De var der jo heller ikke i lørdags - heltene og antiheltene fra filmen. Her var ingen Inger, Peter eller Laust, ingen baljer med afsavede lemmer eller en synsk Johan, veteranen fra Treårs Krigen, men det var også okay, og det var næsten de yngste, der var mest hooked på eftermiddagens oplevelser.

- For jeg vil bare se, hvor det skete henne, sagde Oliver Stampe fra Herning på 16, der havde besluttet at juleudflugten i år skulle gå til Dybbøl.

- Det er en del af Danmarks historie, og det er da noget vores børn skal se. Og klejnerne bager vi så i morgen, sagde hans mor, Anita Stampe.

- Vi skal se deres våben, kanoner og geværer. Mærke, hvor tunge de var, sagde Kristian Schlüter fra Gråsten, der havde lokket både mor og lillebror med til Dybbøl.

- Han ved snart mere om dengang, end jeg gør, sagde Rikke Schlüter.

- Vi har længe talt om at skulle herover, og så blev det så i dag.

Desuden har jeg selv arbejdet med temaet, sagde museumsinspektør fra Museum Sydøstdanmark, Else Gyldenkerne, fra Næstved. For da landet, kongen og Monrad manglede nye soldater til at sende ud på slagmarken, blev der hentet våbenføre mænd mange steder, også på Sydsjælland.

Kvindeliv 1864

Der blev skrevet mange breve hjem fra skyttegravene og lazaretterne, og som filmen også viste, var det langt fra alle, der kunne læse og skrive. Og så kvinderne i 1864 ikke helt forsvinder i krudt og kamp, sætter centret på Dybbøl også fokus på kvindeliv i 1864.

- Hjemme sad kvinderne med børnene uden at vide besked om mandens skæbne. De skulle også have hverdagen til at hænge sammen, sagde Anna Streubel og gjorde klar til sin del af forestillingen med dagbogs-fortællinger fra dengang.

På centret i Dybbøl har de ikke ladet sig slå ud af kritikernes skarpe replikker omkring fakta og fiktion, og kommer der noget fra publikum, fanger de det i opløbet.

- Det er ikke vores opgave at bedømme serien, men personligt finder jeg kritikken for skinger. Det fortjener den ikke. Jeg vil nærmest kalde det et epos med mange gode detaljer, med plads til den digteriske frihed og spændende skift mellem fortid og nutid, sagde soldat Esben Jensen.


print artikel